OVERRASKELSEN VAR MINIMAL, da landets to største svineslagterier fredag besluttede at skabe et gigant-slagteri med en markedsandel på 94 procent. Danskerne har efterhånden vænnet sig til monopoler. Især i fødevare- og nydelsesmiddelindustrien. Her er der stort set ikke andet. Mælk, sukker, mel, øl, tobak og nu svinekød bliver produceret af monopolvirksomheder. For forbrugerne er konsekvensen lige efter lærebøgerne. Danske fødevarer er alt for dyre. Konkurrencestyrelsens seneste undersøgelse af branchen viser, at fødevarepriserne i butikkerne ligger hele 10 procent over niveauet i de EU-lande, som vi normalt sammenligner os med. Priserne for kød, mælk, mel og brød ligger særlig højt. Hver eneste gang, man lægger vejen forbi supermarkedet, må man altså betale prisen for, at skiftende regeringer passivt har ladet monopolerne brede sig. GIK DET SÅ bare ud over prisen, ville det være til at leve med. Det værste er, at både kvalitet og sortiment lider under, at dansk fødevareindustri er smittet med den klassiske monopolskavank: dovenskab. Efter at have sejret ad helvede til har de andelsejede madfabrikker ikke behov for at udvikle nye varer. De sidder så tungt på markedet, at de bare kan lade være. Mens typiske fremstillings-virksomheder bruger to procent af omsætningen til forskning og udvikling, bruger de danske madfabrikker kun en halv procent på at udvikle nye produkter til forbrugerne. For de danske forbrugere gør det sikkert ikke den store forskel. De har alligevel vænnet sig til at blive spist af med det dårlige kød, som bliver tilovers til hjemmemarkedet. Problemet ligger på eksport-markedet. Uden et hjemmemarked med konkurrenter, der holder én til ilden, er der en overhængende risiko for, at den ringe produkt-udvikling smitter af på eksportmarkedet. Sker det, bliver det dyrt for det danske samfund. Svinedyrt.