Partistøtte

Lyt til artiklen

DANMARKS RADIO har virkelig revolveren fremme over for fagbevægelsen i denne tid. I kølvandet på 'Rapporten's hysteriske krydsforhør af LO's formand Hans Jensen om partistøtte torsdag aften - i en ekstraudsendelse i bedste sendetid - kørte DR-Tv i sin morgenudgave den dramatiske tophistorie, at Poul Nyrup Rasmussen, nu var politianmeldt! Ja, det var han. Af en Venstre-politiker i valgkamp. Selvfølgelig skal alle donorer og modtagere af partistøtte holde loven. Men i den konkrete sag er det værd at notere sig, at arbejderbevægelsens faglige og politiske gren altid har arbejdet tæt sammen, ja har været og stadig er to sider af samme sag. Og at de værdier, der dominerer LO's faglige arbejde, derfor i sagens natur meget ofte vil kunne kaldes socialdemokratiske. For så vidt er den samlede danske fagbevægelses aktivitet vel både direkte og indirekte støtte til Socialdemokratiet. NÅR DET ER sagt, afslører sagen, at tidsånden i løbet af meget få år er skiftet så meget, at LO, uanset hvor meget organisationen måtte føle, at den er i sin gode ret til at gøre, som den altid har gjort, formentlig er nødt til at ændre kurs. Hvis LO vil være 'alle' lønmodtageres hovedorganisation, må LO ophøre med at udøve den form for målrettet partipolitisk virksomhed, som det faglige og politiske sekretariat har gjort. Der er forskel på at arbejde for klassiske socialdemokratiske værdier som eksempelvis 'tryghed i ansættelsen' og at skole tillidsfolk i fagpolitiske opgaver, og så at trykke valgmateriale m.m. for liste A. Hvis LO vil have bred appel, går den slags ikke i år 2001

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her