VALGET TIL KOSOVAS første nationalforsamling til fremme af selvstyre nærmer sig uden afklaring af, om serberne i provinsen deltager. De seneste af uendeligt mange forhandlinger imellem FN-ledelsen UNMIK og serbiske og jugoslaviske myndigheder endte i weekenden uden resultat. Ifølge Jugoslaviens præsident Vojislav Kostunica, vil det, som sagen står nu, være »uansvarligt at opfordre serberne til at deltage i valget 17. november«. Beograd kræver direkte andel i magten over Kosova og henholder sig til FN's resolution 1244, hvorefter Kosova stadig er en del af Serbien. Men det strider imod, at UNMIK's mandat som øverste myndighed ikke står til ændring. Beograd har også krævet som betingelse for at opfordre serberne til at stemme, at alle fordrevne serbere kan vende sikkert tilbage, at forsvundne serberes skæbne er opklaret, og at serbere i Kosova er sikret fri bevægelse. UMMIK siger dertil, at der arbejdes ihærdigt på at løse de problemer, fordi det er den internationale administrations forpligtelse, men at det ikke bør gøres til betingelse for deltagelse i valget. SITUATIONEN ER fortsat dybt utilfredsstillende for serberne i Kosova. Beograd hævder, at det kun er lykkedes 126 af 226.000 fordrevne serbere at vende tilbage. Ifølge UNMIK er det en del flere, men også på det plan går det for trægt med forsoningen. Men med aktiv deltagelse i den nye nationalforsamling kan Kosovas serbere få mere direkte indflydelse på deres egen skæbne. Og det er sikret, at fordrevne kan stemme i Serbien. Hvis de ikke bruger stemmeretten, skærper det kun deres isolation. Hvis Beograd vil fremme forsoning, bør det selvfølgelig opfordre serberne til at stemme. Nu bebudes en afklaring i slutningen af ugen, men stor skade er allerede sket, fordi kosovaserberes stemmer er taget som gidsler i den uafgjorte strid om provinsens fremtid. Valget er derfor på forhånd undergravet som middel til forsoning. Det bærer Beograd hovedansvaret for, men det er samtidig et nederlag for internationale bestræbelser på at sikre et multietnisk Kosova.