TERRORBEKÆMPELSE er på dagsordenen overalt i verden, også i Danmark, hvor regeringens terrorpakke efter en måneds forberedelse nu er ved at være klar. At dømme efter de oplysninger om lovpakkens indhold, som Politiken i går kunne offentliggøre, rummer den en række udvidelser af politiets beføjelser, som umiddelbart forekommer velbegrundede, men også forslag, der bryder med de hidtidige normer for strafudmåling og i betænkelig grad ligner et brud med vigtige retsprincipper. SELVOM DANMARK ikke er blevet ramt af terror, er det vigtigt både praktisk og symbolsk, at den nye lovgivning vedtages hurtigt, men ikke så hurtigt, at vi ikke får taget den nødvendige, dybtgående diskussion af, hvilke konsekvenser stramningerne får for retssikkerheden i vores demokrati; for vores forestillinger om sammenhængen mellem forbrydelse og straf, og for den måde vi praktiserer vores politiske liv på. Kampen mod terrorisme er en forsvarskamp. Virkemidlerne skal i sagens natur balanceres omhyggeligt af, så de beskytter vores liv og velfærd og samfund i øvrigt uden at krænke den åbenhed og pluralisme, som er kerneværdierne i den kultur, vi efter 11. september er kastet ud i at skulle forsvare meget mere bevidst og målrettet end før. Det er eventuelle terrorister, der skal bekæmpes, ikke almindelige borgere. De nye retsmidler, som vil kunne tages i anvendelse for at forhindre terror, må ikke kunne misbruges i andre sammenhænge. FOR AT FÅ diskuteret terrorpakkens lovforslag og deres konsekvenser, bør regeringen ikke lade sig nøje med den obligatoriske skriftlige høringsfase og den debat, som foregår i folketingssalen. I respekt og omsorg for det demokratiske retssamfund, som det er opgaven at forsvare, bør regeringen indkalde til en åben parlamentarisk høring, hvor jurister og eksperter i terrorbekæmpelse sammen med borgere og politikere kan vende alle de relevante spørgsmål. Modellen blev afprøvet med stor succes, før Folketinget i sin tid vedtog den såkaldte rockerlov. Dengang var det nu afdøde professor Lars Nordskov-Nielsen, der sikrede høringens uafhængighed. En kommende høring om terrorpakken kunne eksempelvis foregå i Ombudsmandens eller Retsudvalgets regi. Terrorpakken er desværre en nødvendighed. Det er vigtigt at gøre alt for, at det kun er terrorister, der får deres spillerum minimeret.