HVAD DER EGENTLIG er foregået bag gardinerne i Willy Strubes vinklub, står endnu uklart. Men slemt er det. Så slemt, at SiD-formand Poul Erik Skov Christensen tilsyneladende er for 'dybt chokeret' til at dele skandalens detaljer med offentligheden. SiD-bossen ville i går kun afsløre, at Willy Strube har undladt at fortælle sandheden om vinklubben og de mystiske pengeoverførsler fra firmaet I-Service. Hvor slemt Willy Strube har opført sig, og hvordan de store pengeoverførsler fra I-Service i øvrigt skal forklares, får vi formentlig først at vide, når SiD's egen undersøgelser er afsluttede om tre-fem uger. Fair nok. Selv om spekulationerne i, hvad Willy Strube kan have gjort, allerede i går var intense, er det helt afgørende, at SiD-bossen lever op til sit løfte om, at »alle sten i sagen skal vendes«. Der må ikke være skyggen af tvivl om, at SiD's revisorer har haft adgang til alle skuffer i SiD-huset, når resultatet af deres undersøgelse fremlægges. ALLEREDE NU begynder nemlig det nærmest uoverkommelige arbejde med at genoprette SiD's troværdighed og anseelse. Ja, faktisk hele fagbevægelsens. For der er ingen tvivl om, at Strube-sagen har brændt sig fast som en klassisk pampersag, der i mange år fremover vil klæbe sig til alle i fagbevægelsen. Befolkningen vil utvivlsomt se sagen som kulminationen på årtiers pamperi. Retfærdigt eller ej, man må håbe at hele fagbevægelsen tager reaktionen alvorligt. Det vil være en fatal brøler, hvis LO-toppen betragter Strube-sagen som en ren SiD-sag. Fagbevægelsens ledere bør i stedet benytte lejligheden til kritisk selvransagelse og overveje, hvordan den får taget hånd om de mange pampere, der fortsat driver rundt i fagbevægelsen og gør ubodelig skade på dens ry. Vi kan nemlig ikke undvære en fagbevægelse, som er respekteret og anset i befolkningen.