ALT TYDER PÅ, at man skal være i den kommende opera på Dokøen for at nyde den. For i den store model, Henning Larsens Tegnestue netop har præsenteret, er der ikke rigtig kvalitet i arkitekturen. Det er auditoriet eller salen som en konkylie med verdens postuleret bedste akustik, det er værd at gå efter, sådan som operamodellen tager sig ud i dag. Fra Holmen-siden vil udsigten naturligvis blive pragtfuld over mod Amalienborg og Marmorkirkens mægtige kuppel, men Henning Larsen må kunne svinge sig op til noget mere end et enormt fladt tag med verdens største firkantede skorsten ovenpå, nemlig det 40 meter høje scenetårn. Vi har stor tiltro til, at Henning Larsen nu påkalder sit geni og lader drømmen om en stærkere ekspressiv form spille ind netop på dette sted, formodentlig verdens bedste byggeplads. PLACERINGEN i den postulerede akse gennem Amalienborg diskuteres livligt, men operaen vil ikke blive flyttet. Den ligger aksefast. Det er derfor udformningen, vi nu kan tale med arkitekten om - hvis han er til at få i tale for andre end den pengestærke bygherre A.P. Møller Fonden, som lægger den halvanden milliard på bordet til nationens forlystelse i et opera- og ballethus. Henning Larsen og hans medarbejdere søger at opdele det store volumen, en opera på 30.000 kvadratmeter til 1.500 mennesker har. Det er en udmærket idé, for så kan der skabes mindre og mere karakterfulde enheder. For at binde disse enheder og en mængde installationer sammen forsøger arkitekterne så at samle det hele under et vældigt tag i rustfrit stål. Men her går det galt, fordi taget er for vagt et hovedmotiv for operabygningen. En serie følsomt skulpturelt udformede bygningsdele ville klæde stedet bedre. Især hvis de blev karakteriseret gennem de forskellige funktioner. Så slap vi af med den stivbenede kasse. Scenetårnets firkantede fantasiløshed nægter vi simpelthen at godtage i en by illumineret af irgrønne kobbertage, spir og gyldne kupler. Arkitekterne siger, at de endnu kun er en fjerdedel inde i projekteringsarbejdet, så det er både muligt og nødvendigt at finde en langt mere markant arkitektonisk løsning. Det har emnet og København fortjent. Men det har Henning Larsens gode indsats som arkitekt så sandelig også. Han skal være klar over, at vi venter os meget mere af det operaprojekt, end vi foreløbig har set.