HAR MAN SAGT pampere, må man næsten også sige bajere. Sådan var det i hvert fald i gamle dage. Men tiderne er skiftet, og nu er de åbenbart blevet glade for vin i Specialarbejder-forbundet (SiD). Så glade, at det ligefrem har været nødvendigt at oprette en vinklub for at spare penge på de dyre dråber. Tilmed er det ikke hvem som helst, der er sat til at bestyre klubben. Det er en af fagbevægelsens mest magtfulde mænd, Willy Strube, der er formand for SiD's industrigruppe. Der er virkelig gang i klubben. Alene i 1998 blev der overført 90.000 kroner til Willy Strubes private konto fra en af SiD's samarbejdspartnere. Angiveligt som betaling for, at SiD-formanden havde foretaget en række udlæg for det, han selv kalder »en lille vinklub«. Pengene kom fra firmaet I-service, der blandt andet producerer radioprogrammer for SiD. Historien lyder sær. Men det er altså sådan, Willy Strube forklarer en række mystiske pengeoverførsler fra I-service, som TV-Avisen har gravet frem. AT DER ER SKET et stilskift i retning af et mere varieret alkoholvalg i SiD-toppen, kan man kun glæde sig over. Der er derimod ikke nogen grund til at glæde sig over SiD's håndtering af de alvorlige oplysninger. Mistanken om returkommission er så nærliggende, at de 325.000 SiD-medlemmer har krav på en ordentlig forklaring. Men nej. Sædvanen tro har fagforeningsbossernes første reaktion været at slå ring om Willy Strube. Hele Industrigruppens bestyrelse bakker ham op, det samme gør SiD-formand Poul Erik Skov Christensen. Og det på trods af, at de indtil nu kun har Willy Strubes egne forsikringer om, at der ikke er foretaget noget ulovligt. Det er der muligvis heller ikke. Men det retfærdiggør ikke, at SiD-toppen på gammel pampervis murer sig inde og nægter at give presse og medlemmer en ordentlig orientering. Det er på tide, at fagbevægelsen også skifter vaner, når det gælder håndteringen af penible sager internt i fagbevægelsen.