UNDER RUSLANDS præsident Vladimir Putins besøg i Bruxelles i denne uge blev proklameret et helt nyt forhold imellem Moskva og NATO samt EU. Hans samtalepartnere i NATO tilskrev det helt nye udenrigspolitiske toner fra Putin, men i realiteten er tonerne mest nye vestfra i lyset af terrorangrebet imod USA. Af hensyn til Ruslands medvirken i den store koalition imod terrorisme behandler USA ikke længere landet som en besværlig og potentielt fjendtlig størrelse, der som svækket tidligere supermagt blot bør indordne sig USA's, verdens eneste tilbageblevne supermagts, prioriteringer. Hvis der kan tales om positive virkninger af terrorangrebet, så er det ny og stor åbenhed fra Putins amerikanske kollega, George W. Bush, over for mere kollektive måder at løse problemerne på - i hvert fald når det gælder international terrorisme. PUTIN BRUGER selvfølgelig den ændrede verdenssituation til at højne Ruslands status i det internationale spil. Han har haft stort held med sig, når det gælder hans allerstørste problem hjemme og internationalt: krigen i Tjetjenien. Vestlige ledere ser nu med helt ny forståelse på hans såkaldte terrorbekæmpelse, selv om den fortsat primært koster uskyldige civile ofre. Putin sagde i Bruxelles, at han kan få et helt nyt syn på NATO's udvidelse. Det blev formentlig fejlagtigt taget som forspil til, at han vil acceptere de baltiske landes snarlige NATO-medlemskab. For han betingede sig samtidig, at NATO skal forandres totalt og tage Rusland med som partner, når afgørende beslutninger skal træffes. NATO's generalsekretær, George Robertson, foreslog en ny struktur til uddybning af samarbejdet, som han kaldte rådgivende og ikkebindende. Det er slet ikke det, Putin talte om. Så det store spørgsmål er, om samarbejdsbukserne kan holde, når samarbejdet ud over terrorbekæmpelse skal konkretiseres. For det er en helt ny europæisk sikkerhedsstruktur med Rusland som fuldt jævnbyrdig part, Putin taler om. Mon verden er blevet så ny efter 11. september, at NATO er med på dén?