DET ER DISSE års mest sprængfarlige problemstilling, Ikea binder an med, når koncernen nu meddeler, at den vil afskaffe julefrokosten og andre klassiske traditioner af hensyn til medarbejdere med en anden kulturel baggrund end den, der dominerer i flæskestegens og rødkålens hjemland. Meldingen er klar nok og ganske modig, men spørgsmålet er, om modet og den gode vilje ikke er endt i sin egen karikatur. Ikeas nye personalepolitik afspejler, at koncernens ledelse har forstået, at en flerkulturel virkelighed i samfundet også stiller krav om flerkulturel fornyelse i virksomhederne. Men mon ikke det vil være muligt at gå på to ben i personalepolitikken? Når en majoritetskultur udfordres af minoritetskulturer, er det ikke svaret at pakke majoritetskulturen helt og aldeles væk, men at modernisere den. Selvfølgelig kan man i dagens Danmark holde julefrokoster og fejre fødselsdage m.m. komplet med knas og spas og god mad på en måde, så alle kan være med. Det behøver ikke være sværere end at ændre menukortet, så alle ikke er tvangsindlagt til julesul, ligesom den mad, der i forvejen står på bordet til hverdag hos familien Danmark, for længst er blevet beriget med gastronomi fra alle verdenshjørner. Ikeas nye skridt afspejler en rigtig intention, men risikerer at give bagslag. Den trivsel på arbejdspladsen og respekt i det hele taget, som nydanskere har krav på, fremmes ikke ved at reducere antallet af gammeldanske traditioner, men ved at tilpasse dem. I øvrigt gælder det vel de fleste af de mærkedage, som danske virksomheder vier opmærksomhed, da ikke mindst ved juletid, at de ikke er religiøse, men i bund og grund handler om at få folk til at komme hinanden ved. Vi går ind for jul - med og uden sul.