EFTER SIDSTE uges terrorangreb er det gået stærkt på mange fronter, og det gælder ikke mindst inden for retspolitikken. Fra begge sider af det politiske spektrum har budskabet herhjemme været, at der skal strammes op over for terrorisme, og for et par dage siden sagde Venstres formand, at Danmark fremover skal kunne udlevere forbrydere til USA, også hvis de risikerer dødsstraf. At det formentlig ville kræve, at Danmark melder sig ud af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og derfor næppe er realistisk, er i den sammenhæng mindre vigtigt. Det centrale og bekymrende er den udbredte vilje til over hals og hoved at kaste hævdvundne retssikkerhedsgarantier og årtiers menneskerettighedsgevinster over styr på grund af begivenhederne i USA. I det lys virker kritikken mod EUs justitsministres beslutning i går om at forstærke og intensivere samarbejdet om bekæmpelse af international terrorisme noget overdrevet. Ganske vist kan man med en vis ret beskylde EU-kommissionen for at benytte anledningen til at puste sig selv op og forsøge at presse en række harmoniseringstiltag, som ellers var blevet syltet, igennem. Og tilsvarende er det ikke overvældende betryggende for sagligheden og grundigheden, at EUs interne retspolitik drøftes og revurderes på et par timer, blot for at resultatet kan overbringes den amerikanske udenrigsminister på et bestemt tidspunkt. SAMLET SET er der dog ingen grund til at være alt for bekymret over EUs tiltag, som de tegner sig. En del af tingene, herunder en fælles definition af terrorisme, virker faktisk ganske fornuftigt. Hertil kommer, at hovedparten af, hvad der blev besluttet på justitsministermødet i går, var inden for den mellemstatslige del af EU-samarbejdet og alene derfor er politisk bindende, indtil det bliver implementeret internt i de enkelte lande. Dermed vil Folketinget og de øvrige 14 EU-landes parlamenter blive hørt, og de skal tilslutte sig samtlige ændringer, inden de træder i kraft. Og hele manøvren med at opnå enighed mellem 15 forskellige retstraditioner, kan - med de voldsomme hjemlige politiske udmeldinger in mente - forhåbentlig kun bidrage til at undgå de allermest forhastede ændringer af både retssikkerhedsgarantier og straffelove. Dermed naturligvis ikke sagt, at der ikke kan være problemer med nogle af forslagene. Men det kan Folketinget jo heldigvis vurdere til sin tid. Når gemytterne er faldet noget ned.