MOSKVA HAR fået de første belønninger for tilsagn om støtte til det forventede amerikanskledede angreb på Afghanistan. Den tyske forbundskansler, Gerhard Schröder, har lovet, at verden vil se med mildere øjne på Ruslands fremfærd i Tjetjenien. Og stående ovationer fulgte efter den russiske præsident Vladimir Putins tale til det tyske parlament om fælles kamp imod international terrorisme, som han nu ser en chance for endelig at få Vesten til at se tjetjenske oprørere som del af. Fra Washington hyldes Putin for forhandlingsvilje over for tjetjenerne, efter at han har givet dem et ultimatum, der snarere ligner en optakt til en forstærket russisk offensiv imod dem. Vel har Putin for første gang taget ordet forhandling i omtale af tjetjenerne i sin mund. Men den sammenhæng, hvori Putin kom med sit nye Tjetjenienudspil, bekræfter frygten for, at det næppe er fred gennem forhandling, der kan ventes. Det var i en tv-tale mandag, hvor han efter lang tids tøven lovede udstrakt russisk støtte til et militært svar på terrorangrebene imod USA. Det kom efter Putins lange telefonsamtale med sin amerikanske kollega Bush i weekenden. Der synes Putin at have fået en form for carte blanche over for Tjetjenien til gengæld for sin støtte. VI ER I EN TID, hvor der gives modydelser for støtte til en USA-ledet terrorbekæmpelse for at gøre alliancen så bred som muligt. Den intention kan kun bifaldes, men hvis modydelserne betyder at give køb på demokratiske grund-principper som at forsvare uskyldige civile imod den statsterror, som civile tjetjenere i årevis har været udsat for, så begås utilladelige knæfald. Det gør der også, hvis det tillades Putin at snige den russiske fremfærd i Tjetjenien ind under international terrorbekæmpelse. Den opgave, som det internationale samfund står over for, er svær nok i sig selv, da fjenden ikke står frem. Men hvis vi ikke holder det klart, hvad det er for en fjende, bliver kampen umulig og undergravende for demokratiske principper. Det må være muligt at tilbyde Moskva modydelser, der ikke undergraver den internationale moral. Det vil accept af Moskvas metoder i Tjetjenien gøre. Det vil også opmuntre andre lande, som nu forsøger at få nationale oprørere puttet i den internationale terrorkasse som legitimation for øgede overgreb imod egne mindretal.