I 1950ERNES KOLDKRIG handlede mange amerikanske spillefilm om faren for den kommunistiske trussel. Ingen kunne vide sig sikker, selv ens bedste ven kunne vise sig at være en af de røde . Den kommunistiske trussel har for længst fortonet sig, men en ny står, hvis vi ikke passer på, parat. Fremmedfjendske partier har i årevis fremmanet myten om den muslimske trussel. USA-terroren har forstærket udviklingen. BLANDT MANGE andre meget negative konsekvenser har de - tilsyneladende muslimske - terrorister, der i parentes bemærket slog folk fra tres forskellige nationer, heriblandt 200 pakistanere ihjel i World Trade Center, formået at øge presset på muslimske borgere i den vestlige verden ganske betydeligt. De første egentlige hævnmord på folk med et 'arabisk' udseende har allerede fundet sted. I lufthavnskøerne får hvide familier lov at gå igennem, mens mørklødede holdes tilbage og visiteres. Også her i Danmark oplever muslimer et stemningsskift. Som det fremgår af dagens PS-sektion har mørklødede udlændinge og danskere med en anden etnisk baggrund - allerede før begivenhederne i USA - haft en følelse af at være 'under mistanke'. Denne følelse er blevet forstærket efter begivenhederne i USA. Mange danskere, der normalt har haft et afslappet forhold til muslimer ser på os med andre øjne, flere kommer med ubehagelige kommentarer, er meldingen fra de interviewede. UDVIKLINGEN ER megt ubehagelig og der er ikke noget vigtigere politisk spørgsmål, både ude og hjemme, end at sejle op mod de kræfter, der ønsker at forvandle kampen mod terroristiske mordere til en generel hetz eller kamp mellem 'dem' og 'os', til en kulturkamp mellem kristne og muslimer. De amerikanske ledere med præsident Bush i spidsen har fra første færd og meget ansvarligt igen og igen betonet, at muslimer er 'fellow americans', medborgere, og at USA ikke er i krig med islam, men mod forbrydere, der skal bringes for en domstol. EU-landenes ledere følger samme linje, ligesom den danske regering naturligvis gør det. Men et er regeringsniveauet, noget andet er det liv, der udspiller sig i hverdagen, og her har vi alle et ansvar for, at holde hovedet koldt og lade fornuften råde. Det gælder naturligvis også muslimske ledere i de vestlige lande. Det er forbryderjagt, ikke kulturkamp, der står på den globale dagsorden i denne tid.