Den nedeløse kollektive trafiktragedie udviklede sig i går til en ren farce, anført af transportminister Flemming Hansen (K). I et ualmindeligt plat angreb på DSB's generaldirektør, Keld Sengeløv, anklagede Flemming Hansen DSB for at bruge for mange penge på de kendte Harry-reklamer og for få på kommunikation til de rejsende. »DSB's direktion skal være mere synlig. Det er toppen, folk gerne vil se«, sagde Flemming Hansen til Berlingske Tidende. Underforstået, at mere synlighed vil få de seneste måneders massive forsinkelser til at glide lettere ned hos DSB's kunder. Ud over at transportministerens åbenlyse mangel på proportionssans her udstilles, er der tale om et ualmindeligt uanstændigt forsøg på at sende den trafikpolitiske abe videre. Hovedansvaret for, at danske togrejsende igen denne sommer må lide under forsinkelser i stor stil, hviler tungt på partierne bag de seneste to årtiers trafikforlig. Og i særdeleshed på de to regeringspartier. Det er særligt Venstre og Konservatives modvilje mod at investere i den løbende fornyelse af det danske skinnenet, der er årsag til de miserable forhold. For uanset hvad man måtte mene om DSB's kommunikationspolitik, skyldes forsinkelserne primært skinnernes jammerlige forfatning, og dem har DSB ikke ansvaret for. Det har transportministeren. Skinnernes gennemsnitsalder er 30 år, hvilket er 10 år over normal udløbsdato. Konsekvensen er, at Banedanmark, som har ansvaret for skinnerne, bruger uforholdsmæssigt mange ressourcer på løbende reparationer. Ressourcer, som bliver taget fra andre opgaver. Herunder fornyelse af skinner og udskiftning af det oldnordiske signalsystem. Når Venstre og Konservative har et særligt ansvar for de nuværende forsinkelser, skyldes det, at partierne aktivt modarbejdede de nødvendige investeringer i en fornyelse af jernbanenettet, da det i slutningen af 1990'erne gik op for politikerne, at der var blevet underinvesteret i skinnerne. Både Venstre og Konservative afviste at deltage i jernbaneforliget i 1999, og da de fik regeringsmagten to år senere, blev sagen sendt til syltning i diverse undersøgelser. Først med trafikforliget i 2003 begyndte regeringen så småt at erkende problemerne. Alt for sent. Det er svært at undslå sig mistanken om, at Flemming Hansens udfald mod DSB er et resultat af, at Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard tidligere på ugen forlangte ministerens hoved på et fad. Spørgsmålet er, om der er noget at komme efter.