DET ER GLÆDELIGT, at ønsket om at få standset de kamphandlinger i Libanon og Israel, der i de seneste dage har kostet hundreder af menneskeliv og sendt tusinder på flugt, nu også står højt på dagsordenen i Washington og London. Og København, kunne man tilføje, selv om vores egen regerings behov for at skygge den amerikanske linje i alle faser naturligvis ikke har den store betydning i sammenhængen. Israel har ret til at forsvare sig selv, og Hizbollahs væbnede milits er en på alle måder terroristisk og destabiliserende faktor i området. Men retten til selvforsvar indebærer ikke en blankocheck til at terrorisere og dræbe andre uskyldige civile i forholdet 10 eller 20 til 1 - sådan som det er sket. Men når de israelske angreb bør ophøre, er det ikke kun af humanitære grunde. Endnu værre er det, at Israels rent militære strategi ikke peger frem mod nogen løsning. I det lange perspektiv er Hizbollah tværtimod opstået, fordi Israel forsøgte at løse 'problemet PLO' i Libanon med rent militære midler. Allerede i 1982 havde det en høj pris, og det var ikke løsningen. DEN RIGTIGE RAMME at placere 'problemet Hizbollah' i er den libanesiske. Der er bred enighed i verdenssamfundet om, at Libanons territorium og suverænitet bør respekteres, nu hvor landet har generobret sin politiske uafhængighed af Syrien. I et fornyet Libanon har et væbnet Hizbollah ingen plads. Men både fordi Hizbollah er stærkt, og fordi Syrien og Iran er dets bagmænd, er det ikke en opgave, libaneserne selv kan løse, uanset hvor meget Israel forsøger at bombe eller bekrige dem til det. Vejen frem er derfor en FN- eller NATO-styrke med et stærkt mandat - og med både amerikanske, franske og britiske soldater som deltagere. Det vil afskrække Syrien, sikre Israel, marginalisere Iran og først og fremmest give den demokratiske proces i Libanon mulighed for at virke. HVIS CONDOLEEZZA Rice under sit besøg i området sætter en sådan internationalisering af konflikten på dagsordenen, vil det have vide perspektiver for hele regionen: For også den fastlåste konflikt mellem israelere og palæstinensere skriger på internationalisering - i klar tekst: udenlandske soldater med mandat og styrke til at holde parterne adskilt også på Vestbredden og i Gaza. Dyrt, besværligt og farligt? Ja, men det hele værd i lyset af den fortsatte og, som det synes, uendelige række af tragiske konflikter, der er alternativet.