Faren for terroraktioner har i de seneste år fået vestlige lande, med USA i spidsen, til at stække friheden for bedre at kunne forsvare den. I torsdags nåede denne udvikling et foreløbigt højdepunkt i Tyskland. Kansler Angela Merkel havde inviteret den amerikanske præsident til Østersøbyen Stralsund for at vise ham, at friheden har gjort stormende fremskridt i det tidligere DDR siden Murens fald. Operationen lykkedes, men patienten døde. I samarbejde med præsident George W. Bushs emsige sikkerhedsfolk havde tysk politi tømt den indre by i Stralsund for såvel køretøjer som indbyggere og lagt en jernring om kvartererne udenom. Alle butikker og offentlige institutioner var lukket. De heldige, der fik lov til at overnatte i deres boliger i den gamle by bag voldene, måtte ikke gå ned på gaden eller fotografere ud ad deres vinduer. Bortset fra den nødvendige tv-dækning kunne journalister kun betræde området under politiledsagelse, og en sådan ledsagelse fandtes ikke. DE 'JUBLENDE' borgere, der modtog præsidenten på rådhuspladsen, var alle inviterede, og de fleste var medlemmer af Merkels parti, CDU. De fik ved indgangen til det afspærrede område stukket et tysk og et amerikansk flag i hånden af politiet, så de havde noget at vifte med. Demonstrationer eller andre former for uautoriserede meningstilkendegivelser var forbudt i det afspærrede område. HVOR ER DET lige, man har set den slags før? Ja, rigtigt svaret: Det ligner til forveksling de velkendte politiske iscenesættelser ved officielle statsbesøg i det kommunistiske DDR. Baggrunden for, at man for en stund havde knægtet friheden i Stralsund for så meget desto bedre at kunne demonstrere dens fortjenester, var naturligvis en anden end i DDR. Man ville beskytte den amerikanske præsident mod terror - og uønskede indtryk. Men hvorfor så ikke holde topmøde i en lufthavn eller en skarpt bevogtet regeringsbygning? Hvorfor holde offentligheden for nar med udkommanderede statister til et skuespil, som alle alligevel gennemskuer? Hvorfor ikke sige sandheden, som den er?