Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) lyder i stigende grad som formanden for økonomiudvalget i en lille økommune.
Han virker som en presset mand, der ikke regner med at blive genvalgt. I stedet for at påtage sig ansvaret for de senere års fejldispositioner skyder statens kassemester skylden op til højere instanser. Ligesom ansvarsforflygtigende lokalpolitikere ofte undskylder nedskæringer med urimelige krav fra dem ’ovre i København’, forsøger Claus Hjort Frederiksen lige nu at placere aben ’nede i Bruxelles’.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.