For præcis et år siden var håbet, at iranere ved stemmeurnerne kunne gøre en ende på en præsident, der har isoleret landet med et lyssky atomprogram.

Det håb blev gjort til skamme. Skærpet intern undertrykkelse er siden fulgt af en udenrigspolitik styret af Irans høge, der ser indrømmelser i atomstriden som vej til regimets svækkelse, indadtil som udadtil. Og nu har Iran fået en fjerde runde FN-sanktioner på halsen, som ikke vil ændre regimets adfærd. USA hylder det som en sejr, at det fik Kina og Rusland til at stemme for i FN’s Sikkerhedsråd. Men prisen for det var jo, at sanktionerne blev udvandet, så de ikke rammer Irans økonomi på livsnerven, da landets energisektor holdes fri.