Bødlen Kaing Guek Eav – alias Duch – får 35 års fængsel for forbrydelser mod menneskeheden i Cambodja. Selve forbrydelsen kan ikke gøres op i passende straf. Manden har haft ansvar og medansvar for tortur og drab på omkring 14.000 mennesker – mænd, kvinder, børn – i Tuol Sleng-fængslet under de såkaldte Røde Khmerers rædselsregime. LÆS OGSÅRøde Khmer-chef idømt 35 års fængsel Men dommen er afgørende både for Cambodja og for det internationale samfund, fordi det er den første domfældelse ved det internationale krigsforbrydertribunal i Phnom Penh.
For cambodjanerne giver dommen endelig håb om, at bødlerne og de ansvarlige for et ufatteligt massemord vil blive straffet. Det internationale samfund bliver med dommen mindet om, at storforbrydere kan stilles for en domstol. Det er et vigtigt signal såvel til lande som Sudan, der nægter at udlevere de politisk ansvarlige for myrderierne i Darfurprovinsen, som til andre samfund, hvor magthavere måtte tro sig hævet over loven. Selve domfældelsen Duch var chef i fængslet kaldet S-21, hvor De Røde Khmerer indespærrede og myrdede systemkritikere og andre ’fjender’ af deres bonderevolution. Fangerne blev torteret på klassisk vis for at fremtvinge ’tilståelser’ for indbildte forbrydelser mod regimet og derpå slået ihjel, mange med knive og stokke for at spare ammunition. Den nu endelig dømte, som blev fanget i 1999 og derfor allerede har tilbragt 11 år i fængsel, var medlem af topledelsen for de såkaldte Røde Khmerer. Deres regime fordrev i årene 1975-79 indbyggerne fra Cambodjas store byer, oprettede arbejds- og rene kz-lejre på landet og myrdede mellem 1,5 og 2 millioner mennesker. LÆS OGSÅ14.000 fanger mistede livet under dømt fængselschef Kun omkring 12 mennesker af de 17.000, der blev sendt til Tuol Sleng-fængslet, overlevede. Den nu 67-årige Duch har – ikke ulig den type forbrydere – gjort gældende, at han »blot fulgte ordrer« oppefra. Han har skiftet religion til kristendommen, som rummer mulighed for soning og syndsforladelse. Han siger, at han har fortrudt. Det internationale tribunal i Phnom Penh kan ikke give hverken de døde eller de efterladte nogen meningsfuld retfærdighed. Selve domfældelsen ’skyldig!’ og ’fængsel’ er det, der kunne og burde siges. Nu er det sagt.
