Vandmasserne er på retur efter at have hærget Pakistan i en måned. Men katastrofen fortsætter, da et uoverskueligt antal mennesker er i livsfare på grund af sult og sygdom blandt de 6 millioner, som vandet har fordrevet fra deres hjem. Som beskrevet i Politiken i går afviser nogle at hjælpe atommagten, som huser Taleban og andre terrorister og er i konstant konflikt med atommagten Indien.
Men på den anden siden er det netop sikkerhedspolitik, som har fået USA og dets allierede til at gå massivt ind med hjælp. USA fremhæves i pakistanske medier som den største donor, og muslimske lande kritiseres for at hjælpe for lidt, men det skaber næppe større varig goodwill for USA blandt pakistanere. Dertil er bitterheden for stor over USA’s droneangreb i Pakistan, som næppe hører op.
