Dansk Folkepartis stærke position i dansk politik skyldes det strategiske valg, som V og K traf efter deres valgnederlag i 1998. Dansk Folkepartis mandater skulle bruges aktivt, og Dansk Folkeparti skulle derfor legitimeres på en måde, som Fremskridtspartiet aldrig var blevet det. Det er ikke uden ironi, at et parti, der igen og igen påberåber sig sine folkelige rødder, har fået foræret sin magt af den borgerlige politiske elite her i landet. Beklageligvis er det, som om selvsamme elite igen og igen glemmer den sammenhæng og i stedet er blevet så afhængig af sit forhåndsgaranterede blokpolitiske flertal, at den glemmer, at stort set alle andre danske regeringer mellem 1901 og 2001 har klaret sig udmærket uden en sådan sovepude.

Desværre betyder afhængighedsforholdet, at de to store borgerlige partiers værdier og almindelige politiske dømmekraft over tid er kommet i skred. Det så vi et særlig grelt eksempel på i sidste uge, da ordførerne for V og K i ramme alvor gik ud og foreslog, at der skulle sendes internationale valgobservatører til Sverige for at sikre svenskerne et frit og fair valg. Forslaget markerer et dømmekraftsvigt i de to partier, der i nyere tid er uden fortilfælde. I de internationale undersøgelser, der måler demokratiets tilstand rundt omkring i verden, kommer Sverige oftest bedre ud end Danmark. De kritikpunkter mod valgsystemet, der blev fremført, var en blanding af uvidenhed og fordomme – og forslaget mødte da også kun let hovedrysten og skuldertræk fra såvel borgerlige som socialdemokrater på den anden side af sundet. Sagens sørgelige substans var, at V og K var nyttige idioter for Dansk Folkeparti, der naturligvis gerne så, at deres søsterparti i Sverige var lige så stort og respekteret, som de selv er herhjemme. Det har imidlertid lange udsigter. I mellemtiden kan man så få danske borgerlige politikere til at gøre sig selv til grin ved at kaste smuds på et naboland. I det lys kan det ikke overraske, at statsministeren åbenbart ikke tør andet end at holde døren åben for Dansk Folkepartis stadig mere insisterende krav om ministertaburetter. Spørgsmålet i næste valgkamp bliver derfor om V og K’s vælgere virkelig alle sammen vil lægge ryg til det ultimative knæfald for den racistisk plettede nationalkonservatisme, der er Dansk Folkeparti.