Alle konkurrerer om at kritisere præsident Obama. Som en forudsigelig modreaktion på den historiske sejr for to år siden, står demokraterne i USA til klar tilbagegang ved dagens midtvejsvalg. Som så ofte før er det yderfløjene, der sætter dagsordenen: Den amerikanske venstrefløj klandrer Obama for ikke at have udnyttet sit flertal i Kongressen til at gennemføre alt, hvad netop de går og drømmer om. Imens hamrer den yderste højrefløj løs og fører smædekampagne mod USA’s første sorte præsident, som de mener har gennemført for meget i sine to år i Det Hvide Hus. Selv om præsident Obama ikke selv er på valg i dag, står han alligevel som valgkampens hovedperson: Vælgeropbakningen er forsvundet næsten lige så hurtigt, som den opstod tilbage i begyndelsen af 2008.
Frustrationer over den økonomiske krise, generel utålmodighed og en voksende vrede mod de til enhver tid siddende politikere har fået vælgerudsvingene til at accelerere: For fem år siden var USA ved at gro fast i en reaktionær konservatisme, for så pludselig at blive afløst af en oplyst bølge af progressivitet og forandringshåb, for nu igen at synke sammen i kynisme og bitterhed. Forandringen ved Obama er, at han tør tale op til vælgerne – til optimismen i den enkelte og fremtidstroen i samfundet. I stedet for blot at håne, spotte og latterliggøre sine modstandere har Obama haft modet til at satse på at få gennemført historisk ambitiøse og vigtige reformer, fra offentlig sundhed over stimulanspakker til finansregulering. Målt i forhold til tidligere præsidenter i USA og regeringschefer i Europa har Obama gennemført imponerende mange store initiativer. Allerede under valgkampen advarede han dog om, at »kynismen er vores største modstander«.
