I DAGENS AVIS kan De læse om en 83-årig kvinde, som i løbet af ti års hjemmepleje har modtaget besøg af ikke mindre end 204 forskellige mennesker, som skulle hjælpe hende med husførelsen. Det er ret mange - måske flere end alle vennerne gennem et liv. Hun er selvsagt heller ikke så glad for tilstanden. Men hvad skal hun gøre? Hjemmeplejeordningen er ikke ideel - og det er spørgsmålet, om den nogensinde kan blive det. Først og fremmest er der det problem, at de ældre ofte føler, at deres integritet krænkes, når et fremmed menneske invaderer hjemmet. Ikke mindst af denne grund foretrækker de at se et kendt ansigt og blive fortrolige med den person, som skal hjælpe. At blive hjulpet og være afhængig af hjælpen er i det hele taget et tabu for mange - måske lige akkurat mest for ældre, som har været vant til at klare sig selv. Nu er der et fremmed menneske, som skal vaske gulv og købe ind. Bør man ikke kunne stille ordentlige krav til det menneske? DET STORE problem er hjemmehjælpens minuttyranni. Og den fortsatte mangel på kærligt samarbejde omkring tildelingen af hjemmehjælp. Visitator kommer på besøg og afgør, hvilken hjælp man har brug for - og hvor lang tid den hjælp skal tage. Men på grund af skattestoppet har kommunerne få penge, og derfor udregnes tiden i knappe mål. Den ældre person må selv indstille sig på at fungere som et ur, ikke som et menneske. Hun (han) må ikke knytte sig specielt til nogen af hjælperne, for de kan være skiftet ud og borte for evigt næste mandag, og den sociale kontakt er borte. Den ældre medborger har ingen krav på at kende kønnet på sin hjælper, medmindre den personlige pleje er en del af pakken. Her vaskes tøj hver fjortende dag, og her vaskes gulv en gang om ugen, og så gøres der måske indkøb. Men køen i Brugsen og en udgået pære i lysekronen kan vælte tidsplanen. Den ældre person kan naturligvis vælge den private ordning - kun få (5,9 procent) gør det, måske fordi de ikke får bedre omsorg i privat regi. Dertil kommer som noget afgørende, at det er et meget hårdt arbejde at være hjemmehjælper. De hårdeste og mest krævende job i dagens Danmark er generelt også de dårligst lønnede. Må vi bede om den utopi at få lønnen sat op for hjemmehjælpere? Det må vi godt - men se om dét hjælper.