Den borgerlige regering har fundet en bekvem universal-undskyldning for alle besparelser: Det er altid kommunernes skyld, når borgere ytrer utilfredshed med nye velfærdsforringelser. Senest har socialminister Benedikte Kiær (K) raset over, at kommunerne vil øge antallet af lukkedage, hvor børn ikke passes i de normale institutioner: »Jeg er rigtig træt af den udvikling, og nu må det stoppe«, lyder det fra socialministeren.

LÆS ARTIKELMinister: Nu må kommunerne stoppe Men udfaldet fra Benedikte Kiær er ren teatertorden, der skal dække over, at kommunerne blot fører regeringens sparepolitik ud i livet. For de berørte borgere er nedskæringerne reelle, uanset hvor mange penge der bruges af det offentlige. De konkrete beslutninger om forringelser træffes ganske vist i de lokale byråd. Men det er VK-regeringen selv, der har skabt sparemodellen. I en aftale fra 2009 blev der åbnet op for, at kommunerne i større omfang må lukke daginstitutionerne, hvis blot det sker i perioder med lav belægning og børnene tilbydes en alternativ pasning et andet sted. Nu mærkes konsekvenserne: I Københavns Kommune skal vuggestuer og børnehaver f.eks. til at holde lukket 19 dage om året, herunder to sommerferieuger, næsten en fordobling. Andre steder holder daginstitutioner endnu flere lukkedage.