Opmærksomheden kan ikke længere afledes fra tidligere forsvarsminister Søren Gades personlige hovedansvar i sagen om ulovlige lækager om danske jægersoldaters udsendelse til Irak. Som det opsigtsvækkende brev fra spindoktorens advokat, som Politiken kan offentliggøre i dag, klart viser, og som tidligere chef for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), kontreadmiral Jørn Olesen har bevidnet under en afhøring hos Københavns Politi, var daværende forsvarsminister Søren Gade (V) til stede, da de hemmelige oplysninger blev lækket i en journalists påhør.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.

