Regeringen har nedsat en Værdikommission, der i de kommende to år skal kortlægge danskernes værdier. Kommissionens sammensætning kan kort beskrives som kommentatorer rørt op med en solid dosis kristendom. Ikke færre end tre teologer skal der åbenbart til for at skabe »en åben og bred folkelig debat om positive værdier i det danske samfund«, som det højstemt hedder i det kortfattede kommissorium. Men det skal sandelig ikke forlede nogen til at tro, at det er en missionsk kommission eller ligefrem smagsdommeri. For »arbejdet skal tilrettelægges, så befolkningens værdier og meninger afspejles. Kommissionen skal derimod ikke i sit virke gøre sig til fortaler for bestemte værdier«.
Finansloven er på plads Det er mildest talt uklart, hvad denne opmarch af gejstlighed egentlig skal beflitte sig med, hvis ikke den skal tale for bestemte værdier. Er det mon en slags videnskabelig kortlægning?
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.