Når en regering overlagt lader fredelige demonstranter i hundredtal meje ned af soldater og snigskytter, har den mistet sin legitimitet.
I ordentlige samfund ville den blive stillet til ansvar. Men Libyen har ikke haft en legitim regering i 41 år. Den mand, Moammar Gaddafi, der tog magten i 1969 som leder af en ’folkelig revolution’, er den samme mand, der nu koldblodigt lader folkelige demonstranter myrde.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.