Midt i et anfald af valgfeber er det sjældent, at politikerne giver samfundet den rigtige medicin.
VK-regeringens seneste udspil om at gøre en række velfærdsydelser afhængige af et optjeningsprincip er et eksempel på, hvor tilfældigt vidtgående ændringer pludselig kan blive lanceret. Udfordringen er reel: Den danske model med høje og universelle velfærdsydelser er under pres. Først og fremmest fordi der bliver færre erhvervsaktive til at finansiere stadig flere ældre, men også fordi vi i en mere åben verden oplever, at flere udlændinge passerer igennem Danmark.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.

