Mens krigen hærger i Libyen, er to andre arabiske samfund – Yemen og Syrien – ved at brase sammen under deres diktaturers vægt. Yemen hænger kun knapt sammen som stat. Syrien har indtil for få uger siden været respekteret som en af Mellemøstens stærkeste stater. Yemens diktator, Saleh, har gennem 32 år forsømt at skaffe sit samfund udvikling. Han har anført en grådig korruption i hovedstaden og samtidig set igennem fingre med, at klaner og lokale magthavere har misrøgtet hver sin del af landet.
LÆS OGSÅ Yemens præsident er parat til at gå af
Syriens diktator, Assad, har gennem 11 år undladt at indfri enorme forhåbninger om, at denne højtuddannede øjenlæge ville liberalisere sit land, da han afløste sin fars jernhårde enevælde. Han har liberaliseret økonomien en smule, men fastholdt og brugt sin magt med iskold vilje og store ofre.
Hverken arabiske regeringer eller det internationale samfund bryder sig om tanken, at disse to regimer bryder sammen. Ingen af dem har forberedt deres samfund på et fredeligt eller demokratisk magtskifte.
