Historien er velkendt. Og ingen husker den bedre end Tyskland, som siden krigen har været den stærkeste drivkraft for et Europa, hvor mennesker, varer og tanker kan færdes frit og trygt på tværs af grænser. Det nyder vi alle godt af, og det europæiske samarbejde har vist i praksis, at vi har alt at vinde ved et mere åbent Europa – og alt at tabe, hvis vi falder tilbage til den nationalisme, der tidligere drev Europa ud i den ene ødelæggende konflikt efter den anden.
Åbenheden har været afgørende for opbygningen af vores velfærd, og Danmark er groet ud af et frugtbart samvirke med resten af Europa. Der er ingen modsætning mellem vores nationale glæde over vores land og det europæiske samarbejde. Tværtimod. Selv i den højstemte franske retorik er målet ’nationernes Europa’.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.