Kurdere har selvfølgelig samme ytringsfrihed som andre - både samme ret til at ytre sig frit, til fri information og til frit at producere, distribuere og modtage nyheder. Det er ikke, hvad den aktuelle retssag mod den kurdiske tv-station Roj handler om. Den drejer sig alene om, hvorvidt det er sandt, at Roj TV er kontrolleret og finansieret af terrorbevægelsen PKK og har tjent til at fremme denne ulovlige organisation. For terrororganisationer er ikke tilladt - og bør heller ikke være det. LÆS OGSÅTerrorsagen mod ROJ gik op i jura-slagsmål Kurdere har i alt for mange år været politisk undertrykt og kulturelt forskelsbehandlet i de fire stater Tyrkiet, Irak, Syrien og Iran, som kontrollerer det historiske Kurdistan. Det har også ramt kurderes ret til brug af deres eget sprog og begrænset deres ret til at udsende bøger, aviser og elektroniske medier på kurdisk i disse fire stater. Det er ikke overraskende, at kurdere på denne stærkt problematiske baggrund har flyttet medier til andre lande med tradition for ytringsfrihed. Et af de lande, der således er blevet base for frie kurdiske udgivelser, er Danmark, hvad vi godt kan være stolte af.
PKK - det såkaldte Kurdiske Arbejderparti - har ved terroristisk virksomhed selv anbragt sig uden for demokratisk tradition. Det er veldokumenteret, at organisationen har anvendt vold mod civile for at fremme sin politiske dagsorden. Og når PKK af bl.a. EU er stemplet som terroristisk, skyldes det ikke organisationens holdninger, men dens konkrete anvendelse af vold. Kurdere har brug for sikring og udvidelse af deres kulturelle frihed, både i deres historiske hjemlande og ude i verden. Det klæder Tyrkiet at tage skridt i denne retning. LÆS OGSÅDer er pres på frihed i terrorbekæmpelsens navn Når det gælder Roj TV, er det glædeligt, at spørgsmålet om tv-stationens tilknytning til PKK nu endelig - efter fem års langsommelig efterforskning - bliver prøvet ved en domstol. Kan anklagemyndigheden påvise, at tv-stationen er et redskab for PKK og tjener til at fremme organisationens terror, dikterer loven, at Roj's sendetilladelse inddrages. Hvis byretten når frem til modsat resultat, må sendetilladelsen opretholdes. Men uanset hvad afgørelsen bliver, ændrer det ikke kurdernes ret til at ytre sig - også på tv.
