Rollerne var så fast fordelt som i klassiske komedier, da regeringen forleden fortalte, at den vil sætte fokus på multinationale selskabers skattebetaling i Danmark. Knap havde skatteminister Thor Möger Pedersen annonceret sin hensigt om at afsætte et stort antal medarbejdere til opgaven og desuden offentliggøre, hvad alle erhvervsvirksomheder i Danmark betaler i skat, før borgerlige politikere, Dansk Industri og Berlingske var bevidstløst klar med de kendte replikker:
Selskaberne vil flygte ud af landet, Danmark mister arbejdspladser – og offentlighed omkring skattebetalingerne er »en gabestok«. LÆS OGSÅDI advarer: Thor Mögers gabestok kan koste arbejdspladser Ganske vist meddelte multinationale McDonald’s straks, at man fandt skatteministerens initiativ glimrende, men det hindrede ikke en forstokket talsmand for multinationale Nestlé i at fremsætte en tom trussel om at flytte sit skandinaviske hovedsæde til ... Sverige. I Sverige er al skattebetaling, også den helt private, åbent tilgængelig for enhver på dertil indrettede hjemmesider, så der vil det virkelig syne, hvis man ikke betaler skat.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.
