Trepartsforhandlingerne var det store dyr i åbenbaringen i S-SF’s økonomiske politik.

Gennem en ny stor samfundspagt skulle arbejdsgivere og lønmodtagere med staten som mediator falde hinanden om halsen og i fællesskab frelse fremtidens arbejdspladser og samfundsøkonomien. Det var selve pointen at åbne et politisk rum ved at tegne en meget bred dagsorden: Lønmodtagerne kunne få job og uddannelse, arbejdsgiverne gå efter produktivitetsstigning og mere arbejdskraft og staten samle penge sammen til fremtidens velfærd.