Ethvert ungt menneske, der parkeres på passiv forsørgelse – men som kunne have været hjulpet til at kunne klare sig selv – er et nederlag for velfærdssamfundet. En moralsk fallit.
Lige så indlysende det er, at kronisk syge mennesker ikke skal tvinges rundt i et nyttesløst aktiveringscirkus, lige så vigtigt er det, at alle med en reel chance hjælpes på vej mod selvforsørgelse. Blot at opgive unge og tilkende dem livslange ydelser er ikke alene en despekt for den enkelte, men også udtryk for en reaktionær kapitulation over for de store og stigende udfordringer med at skabe et mere rummeligt arbejdsmarked, hvor der er plads til flere unge og ældre med begrænsede evner. Derfor er regeringens nye udspil til en reform af førtidspension og fleksjob, som beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) fremlagde i går, et opløftende skridt i progressiv retning.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.
