Alverdens efterretningstjenester leder efter grobunden for international terror, samtidig med at radikale højrekræfter har travlt med at gøre islam ansvarlig for politisk vold. Imens synes terror at blive mindre internationalt dirigeret og mere national i sit udgangspunkt. Og anklagerne mod islam bliver rimeligvis imødegået af ansvarlige muslimske institutioner, som med rette påpeger, at altovervejende dele af den muslimske verden tager klart afstand fra terror. HERHJEMME – hvor vi hidtil har levet med den luksus at kunne se al-Qaedas forbrydelser som noget, der kun gjorde skade ude i verden – har vi i sidste uge fået vores egen hjemmeproducerede terrordømte. Hans bidrag til forberedelse af terror har skaffet ham en dom på syv års fængsel og moralsk fordømmelse fra højre og venstre. Men hvor kom han dog fra? Islamisk Trossamfund foreslår en undersøgelse af, hvad der kan forlede unge som denne 17-årige til terrorisme. Det er et indlysende forslag, i den udstrækning det ikke allerede sker i den terrorforskning, som foretages på Dansk Institut for Internationale Studier. FORSLAGET bekræfter lykkeligvis, at det danske samfund – ikkemuslimer og muslimer, ikkereligiøse og religiøse – står sammen imod terror. Fra foreningen Muslimer i Dialog kommer samtidig et forslag om, at undersøgelsen ikke bliver et stykke sikkerhedspolitisk skrivebordsarbejde, men et konkret forsøg på at forstå unge muslimske miljøers vilkår i gadehøjde. God ide. Alle hidtidige forsøg på at finde grobunden for terror i fattigdom, i særlige lande, i religiøsitet eller i særlige etniske grupper er jo foreløbig slået fejl. Det synes at være en ukendt kombination af forskellige vilkår, som under helt særlige omstændigheder kan fostre en terrorist. Og terroristers forsøg på at bruge religion som figenblad har skadet islam og muslimske miljøer i ekstrem grad. Det gør Islamisk Trossamfund og Muslimer i Dialog ret i at imødegå. Men hvis samfundet skal undgå fostring, isolering og udstødelse af unge i risiko for voldsfascination, kræver det under alle omstændigheder, at mindretallet favnes af flertallet og bydes indenfor – i stedet for at blive holdt på arms længde som et objekt for forskere og efterretningsvæsen.