Politiets Efterretningstjeneste registrerer og makulerer efter særlige ministerielle instrukser. Området er ikke lovreguleret, og historien har vist, at de formuleringer, man har at holde sig til, ofte er bøjelige.
I regeringserklæringen om registrering fra 1968 hedder det for eksempel, at PET ikke må registrere alene på grund af lovlig politisk virksomhed. Reelt kom det lille ord ’alene’ imidlertid til at udhule erklæringen. Derfor er en lang række registreringer, som PET udførte frem til midten af 1990’erne, udført i en gråzone, hvor befolkning og Folketing var uvidende.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.

