FEJL PÅ FEJL på fejl på fejl. I månedsvis har de ansatte i Københavns Kommune været udsat for barokke fejludbetalinger på deres lønsedler fra firmaet Accenture. Og nu sker det igen, igen. Når de 50.000 kommunalt ansatte ser deres lønsedler med majlønnen, vil der være fejl i samtlige lønsedler. 50.000 fejl på en dag! Den episode vil formentlig kun bekræfte Københavns Kommune i, at man gjorde det rigtige, da man forleden ophævede kontrakten med Accenture, således at det kommunalt ejede KMD overtager opgaven med lønudbetalinger i kommunen til november. Fiaskoen kommer, samtidig med at undersøgelser viser, at omfanget af udliciteringer er faldet med 25 procent, siden VK-regeringen kom til magten. Udliciteringen er altså ikke bare gået i stå, men tilbage. MEN ER UDLICITERING så en død sild? Forhåbentlig ikke. Ideen om, at den offentlige sektor har det overordnede ansvar for offentlige opgaver, men kan lægge udførelsen af dem ud til de aktører, der er bedst til at løse dem, er både sund og rigtig. Det, at der er en armslængde mellem dem, der beslutter - politikerne - og dem, der udfører - serviceudbyderne - betyder nemlig, at der kan stilles præcise krav og åbnes for en høj grad af effektivitet og kvalitet. I stedet for at bruge fiaskosager som Accenture og Arriva som det endegyldige bevis på, at udlicitering aldrig vil fungere, må vi lære af fejltagelserne. Og når det gælder udlicitering, er der to fejl, der går igen: For det første skal man ikke udlicitere for at spare penge. Det var just det, man gjorde i Københavns Kommune, da man håbede at spare 43 millioner kroner. Men udlicitering bør altså handle om at få mest muligt kvalitet for pengene, og det kan man blandt andet opnå ved at stille præcise og store krav til udbyderne af service. For det andet skal man ikke udlicitere af ideologiske årsager. Det var det, der skete i forbindelse med Arriva-sagen, hvor DSB burde have vundet licitationen på togdrift i Midt- og Vestjylland. Men ideologen trafikminister Flemming Hansen (K) ville det anderledes. Arriva vandt. Og fejlede. HVIS MAN udliciterer af rent økonomiske eller ideologiske grunde, står fiaskoerne i kø, og man vil give medvind til det synspunkt, at rengøring, lønudbetalinger, togdrift osv. i den offentlige sektor nu engang kun kan varetages af statstjenestemænd i uniform. Og det holder ikke. Men udliciterer man derimod opgaverne til dem, der sikrer bedst kvalitet for pengene, vil udliciteringsideen sejre. Til fordel for os alle.