DSB-direktør Søren Eriksen blev forleden fyret hele to gange i et farcelignende forløb, som selv den altid konfuse Harry-dukke fra koncernens reklamefilm ikke kunne have håndteret mere kluntet. Det ændrer imidlertid ikke på, at Rigsrevisionens kritik af de mildest talt uklare pengestrømme mellem det statslige selskab og det private DSBFirst er en så graverende sag, at det måtte få konsekvenser for ledelsen.

Men efterhånden som lagene skrælles af sagen, der sendte Eriksen ud af hovedkvarteret i Sølvgade med et fast gyldent håndtryk, er spørgsmålet, om det sidste hoved er rullet i denne affære.