Traditionen med at sætte lys i vinduerne 4. maj har et konkret historisk udspring. Det var den spontane glæde og lettelse over, at mere end fem års besættelse var forbi og Danmark igen frit. Overalt i landet – undtagen på Bornholm, der endnu havde det værste til gode – flåede folk de forhadte mørklægningsgardiner ned og satte lys i vinduerne i en glædesrus.

Det, vi fejrede, var ikke en sejr over den tyske besættelsesmagt. Æren for den tilfaldt de allierede. Det var heller ikke den danske modstandskamp, hvor heltemodigt mange frihedskæmpere end havde optrådt i krigens sidste år, og hvor store ofre de end havde bragt. Lige så lidt var det den samarbejdspolitik, der gennem en kombination af kompromis, knæfald og røde linjer havde ført det danske samfund så nogenlunde uskadt igennem besættelsestiden.