Det kan være svært at hitte rede i den babyloniske forvirring, der hidtil har omgivet de trepartsforhandlinger, som regeringen og arbejdsmarkedets parter indleder i dag.

Feriedage, helligdage, løndumping, konkurrenceevne, ungdomsarbejdsløshed og andre begreber har i den seneste tid flydt rundt mellem hinanden, og de forskellige aktører positionerer sig forud for forhandlingerne med skrappe krav og truende vetoer. Med andre ord: Alt er, som det plejer. Når finansminister Bjarne Corydon (S) nu langt om længe får sat sig til rette for enden af forhandlingsbordet, går arbejdet ind i en ny og forhåbentlig mere konkret fase, hvor parterne må vikle sig ud af den politiske kluddermor og skabe ansvarlige løsninger. Det er klogt, at regeringen endte med at vælge en meget bred agenda for arbejdet, der rækker ud over de finanspolitiske målsætninger. Trepartsforhandlingerne er et politisk vindue til at bringe lønmodtagere, erhvervsliv og politikere sammen om en fælles dagsorden for Danmark. Den kan kun skabes, hvis der er tilstrækkelig mange brikker på bordet til, at alle parter kan se sig selv i det endelige puslespil. Nu må alle parter løfte ansvaret i fællesskab.