Selv om forventningerne til onsdagens topmøde om vækst næsten var helt i bund, lykkedes det alligevel EU-lederne at skuffe.
EU’s handlingslammelse blev manifesteret i fire fiaskoer: Det lykkedes ikke at kvæle den tåbelige snak om at presse Grækenland til at forlade euroen. Diskussionen risikerer nu at blive en selvopfyldende profeti, der ikke alene vil være katastrofal for grækerne, men for hele Europa. Det lykkedes ikke at stabilisere den næste vaklende dominobrik i Europas krise: de spanske banker, der akut mangler kapital. Det truer med at støvsuge den slunkne spanske statskasse og trække hele Europa ned i et sort finansielt hul.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.
