Egypterne viser vejen for arabisk systemkritik

Lyt til artiklen

Mubarak i fængsel på livstid – hvem ville have troet dét for halvandet år siden? Hvem ville have troet, at den egyptiske diktator gennem tre årtier skulle blive tvunget fra magten af sit folk? At han skulle blive sat for en domstol? Og at han – magthaveren i det største arabiske samfund – skulle idømmes fængsel på livstid? LÆS ARTIKELHosni Mubarak får livstid For de alt for mange diktatorer i den arabiske verden lyder det som et mareridt. For egypterne er det en smuk oplevelse, at oprøret mod deres mangeårige undertrykker lørdag blev kronet med et retsopgør. Nuvel – retssagen mod Mubarak vil ikke stå tilbage som blomsten af uhildet jura. Egypterne havde allerede under retssagen fået en ubehagelig fornemmelse af, at Mubarak nok ville blive straffet, men at hans gamle allierede i militæret i stor udstrækning har fastholdt deres magt. Dommen lørdag må for mange egyptere sandt at sige ligne en parodi på et retssamfund. Mubarak, der notorisk har beriget sig selv og sin familie, blev frikendt for korruption.

Han blev heller ikke tilkendt det direkte ansvar for, at hans politi slog 850 civile ihjel under demonstrationerne for demokrati i januar sidste år, kun en slags medansvar. Og samtidig blev politifolk frikendt for deres ansvar i disse myrderier. På den led blev den gode og opmuntrende nyhed, at Mubarak og hans gamle indenrigsminister i det mindste fik en straf hver. Men den gode og forstemmende nyhed blev, at Egypten stadig mangler et retsopgør med de konkret ansvarlige for sidste års drab på civile systemkritikere – og med de ansvarlige for tredive års diktatur og dets tilhørende korruption, tortur, censur og anden undertrykkelse. LÆS OGSÅDommen over Mubarak har stor symbolsk betydning For egypterne giver dommen derfor grund til tilfredshed med, at de kunne vælte en undertrykker. Men den er desuden et varsel om, at revolutionen for demokrati endnu er uafsluttet. Anden og sidste runde af det første frie præsidentvalg om knap to uger står på overfladen mellem en leder af Det Muslimske Broderskab og en af militærets folk. Men fremtidens nødvendige udfordring er at bringe militæret under parlamentets og en folkevalgt regerings kontrol. For den øvrige arabiske verden kan dommen over Hosni Mubarak tjene til påmindelse om, at herskere må stå til ansvar. Hvis herskerne ikke selv åbner for demokrati, har egypterne anvist andre veje.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
Fylder engelske ord for meget i dansk?

Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her