Samlet set er det en fornuftig skattereform, regeringen nu har skaffet bred opbakning til. Det er i sig selv positivt, at reformen indføres med støtte fra et bredt flertal i Folketinget, og at regeringen – ved at fastholde sit udspil – har været i stand til at sætte Venstre stolen for døren. Efter ugers spilfægteri og taktiske manøvre er Venstre nu klar til at støtte en reform, der i alt væsentligt er identisk med regeringens oprindelige udspil. Reformen er ikke perfekt. Men S-R-SF fortjener respekt for at fokusere på den nødvendige reformpolitik, frem for politisk talmagi på Christiansborg. Alligevel er det med et sug i maven, at man følger den dramatiske vending, hvor regeringen på få timer skiftede fra næsten at indgå et forlig med Enhedslisten til pludselig at gå den modsatte vej med et bredt flertal – uden det parti, der holder regeringens liv i sine hænder. Forløbet har med al tydelighed vist, at S-R-SF ikke kan stole på Venstre, og det kan vise sig fatalt, når der skal skaffes det nødvendige flertal til næste års finanslov.

I substansen rummer skatteforliget både positive og negative elementer. Bedst er det højere beskæftigelsesfradrag, som vil være til størst gavn for de lavest lønnede, og værst er nedskæringerne på overførslerne, som skønt udskudt, på længere sigt risikerer at underminere en af grundpillerne i den danske model. De største problemer ligger dog foran regeringen. Ændringer af boligskatten kommer politikerne ikke uden om fremover. Og skatteforliget vil næppe i sig selv skabe nye job. Derfor bliver den afgørende test for S-R-SF, om de nu kan få Venstre og De Konservative med til også at iværksætte offensive tiltag, der styrker folks jobmuligheder.