Leder af<i>km</i>

Vågn nu op, Europa!

Lyt til artiklen

Det er umuligt, at se de seneste måneders lappeløsninger for euroen som andet end en fiasko. Grækenland virker fortsat hjælpeløst fortabt og styrer mod en euro-exit med helt uoverskuelige konsekvenser for hele Europas økonomi. Nu ser det imidlertid ud til at være Spanien, der bliver genstand for den næste runde af ende- og frugtesløse diskussioner. Her har den usunde banksektor, der lider under boligmarkedets kollaps, trukket den offentlige økonomi ned. Reaktionen fra Madrid har, med en cocktail af inspiration og pres fra Berlin, været kortsigtede besparelser og skattestigninger – bl.a. stiger momsen nu med 3 procentpoint.

Politi affyrer gummikugler i Madrid Vist må Spanien igennem hårde strukturelle reformer af bl.a. arbejdsmarked og pensionssystem. Men den aktuelle politiske kurs passer netop nu som en knyttet næve til et blåt øje. Når folk får færre euro mellem hænderne får boligmarked og banker flere tab og trækker statsbudgettet endnu længere ned i dyndet. Besparelserne risikerer ikke blot at være virkningsløse, men at direkte forværre det spanske statsunderskud. Denne onde cirkel skal brydes nu med hjælp fra EU. Ellers går det helt galt for europrojektet. Det virkeligt tragiske er, at Europas politikerne med tilsyneladende er de sidste, der ikke vil forstå behovet for en kursændring.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her