Protestbølger ebber ud.

Det er endelig sket for de gamle fremskridtsfolk, rindalister og indvandringskritikere i Dansk Folkeparti, som for første gang gik tilbage og nu er sat tilbage til 2001. Under valgkampen har partiformand Pia Kjærsgaard haft sjældent svært ved at sætte sin egen dagsorden og har samtidig været totalt fraværende i økonomidebatten. Efter ti år med konstante stramninger på udlændinge- og retsområdet synes protestpotentialet at være udtømt. Det skyldes desværre også, at pianisternes holdninger er blevet mainstream – hvilket forklarer, hvorfor så mange i år er søgt mod de eneste modstemmer i Det Radikale Venstre og Enhedslisten. De næste år vil afgøre, om Dansk Folkeparti kan vinde opbakning til en ny protestbølge, f.eks. i form af hård, nationalistisk EU-modstand.