I SAGEN om fyringen af kirkeminister Tove Fergos spindoktor er der sket to fejl. Den første var, at hun ansatte Henrik Gade Jensen, den anden, at statsministeren måtte ind over, før han blev gået. Gade Jensen er kendt for sine ekstreme holdninger til fremmede kulturers og religioners tilstedeværelse i Danmark. Hans ideologiske udgangspunkt og menneskesyn er formuleret i Fremskridtspartiet og de mest yderliggående kredse i Den Danske Forening. De har været genstand for offentlig debat i årevis, bl.a. her i Politikens spalter. En mand af den kaliber kan anstændigvis ikke være personlig rådgiver for den minister, under hvem landets kirkelige forhold, herunder alle anerkendte trosretninger, sorterer. Der har allerede været rynkede bryn i kirkelige kredse over tingenes tilstand, men der skulle åbenbart en artikel i Information til, før statsministeren måtte give Fergo et vink med en vognstang. FOR TOVE Fergo er sagen katastrofal. Hun kendte Gade Jensens holdninger, men havde åbenbart intet imod at bruge ham som skriftefader i sager, hvor hun skulle kommunikere med offentligheden. Dertil kommer, at det allerede længe har været åbenbart, at Dansk Folkepartis to præster, Søren Krarup og Jesper Langballe, regnede hendes ministerium for deres eget. Man kunne udmærket forestille sig, at de to har hjulpet Fergo med at finde frem til deres gode ven og åndsfælle Gade Jensen. I forvejen ligger hendes kirkepolitiske holdninger langt fra, hvad der er konsensus om inden for folkekirken, for slet ikke at tale om i befolkningen som helhed. Det slog hun fast med syvtommersøm, da hun i oktober lod en prædikant fra Indre Mission forrette gudstjenesten ved Folketingets åbning. Tove Fergo savner sans for den rummelighed, der kræves, hvis man vil argumentere for, at vi skal have en folkekirke i Danmark. Og det gør Fergo som bekendt. SAGEN TVINGER statsministeren til på ny at overveje, hvor mange tabskort han kan tåle i sin regering. Meget tyder på, at det også netop er, hvad Dansk Folkepartis to svovlprædikanter frygter, skal man dømme efter de advarselsflag, de nu hejser. Efter at Søren Krarup i lørdags i Politiken var gået til yderligheder i sin lovprisning af Anders Fogh Rasmussen, ligger nu alt i ruiner. Regeringen er på vild flugt fra sin 'værdikamp', mener Krarup, og det er ikke Fergo, men selveste idolet Fogh Rasmussen, der har svigtet ham. Det er opmuntrende, at der åbenbart er en grænse for, hvor meget Fogh Rasmussen vil lade sig omklamre af Dansk Folkeparti. Men den grænse trækkes bare alt for sent, og den burde have ligget så betryggende langt fra Gade Jensen, at kirkeministeren var røget ved samme lejlighed.