Skandalesagen om den danskejede palmeoliefabrikant United Plantations udstiller, hvor langt Energistyrelsen efterhånden er drevet ud i kreativ bogføring - for at kunne købe aflad i form af billige CO2-kreditter, kendt som Clean Development Mechanisms, CDM. Et flertal i Folketinget har valgt, at Danmark skal forsøge at leve op til sine CO2-reduktionsforpligtelser ved at købe de kontroversielle kreditter i fattige lande, mens energiforbruget så til gengæld kan fortsætte nogenlunde uændret her. Formelt gør Energistyrelsen næppe noget forkert. Tværtimod har embedsmændene fået den utaknemmelige opgave at finde troværdige CDM-projekter rundt om i verden. Jagten på luftige projekter har sendt medarbejderne fra Energistyrelsen på afveje. De tumler rundt som amatøropdagelsesrejsende i den malaysiske jungle og forsøger at godkende klimaprojekter, som Danmark så kan investere penge i og derved mindske behovet, rent formelt, for at reducere udledningen af drivhusgasser herhjemme.
At intet tyder på, at CO2-kreditter rent faktisk fører til lavere global udledning, er der ingen, som sætter spørgsmålstegn ved: Energistyrelsen har bare at finde nogle projekter, der kan proppes flere penge i, så regnestykket passer på papiret. Afladsbreve kan imidlertid ikke fjerne sort samvittighed. Danmarks klimapolitik er ved at blive reduceret til en form for grønt kreditfusk, som kun udsætter den nødvendige omstilling til en fossilfri fremtid. Reelt er det dog kun os selv, vi snyder. Den afledte effekt af den kreative bogføring er endnu værre: Påbuddet om, at Energistyrelsen skal finde nye egnede CDM-projekter, uanset hvad, har svækket myndighedernes evne til at stille klare og kontante krav til forretningsforbindelserne, herunder United Plantations. Energistyrelsens malaysiske eventyr er et eksempel på, hvordan en klimapolitisk bogholderlogik – helt afkoblet virkeligheden – kan fjerne fokus fra den hjemlige indsats. I stedet for at bruge Energistyrelsens ekspertise på at nedbringe energiforbruget her i landet rejser danske embedsmænd rundt i fjerne lande og køber grøn samvittighed. Regeringen har rygdækning til at købe klimakreditter – i et omfang, der i Danmarks tilfælde udgør næsten halvdelen af de samlede reduktionskrav. Men forløbet omkring skandalerne på United Plantations bør mane til politisk besindelse. Danmarks klimaudfordring løses ikke ved at handle varm luft mod accept af livsfarlige kemikalier.
