De evige udskydelser er ved at blive forvandlet til en stemning af desperation: Forsinkelserne og den åbenlyst manglende fornemmelse for situationens alvor på FN’s klimakonference COP18, der netop er blevet afholdt i Doha, er dybt desillusionerende. Tiden er ved at løbe ud, og oplyste mennesker kan ikke længere sidde og vente på, at vores selvskabte ødelæggelser får frit spil.
Det nye klimaflop øger og accelererer derfor kun behovet for, at Europa nu går endnu hurtigere frem i omstillingen til grøn energi – og at vi i Danmark går endnu længere, allerforrest, og er med til at udvikle de nye løsninger, som alle lande i verden snarere før end siden får brug for.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.
