For et par måneder siden forsøgte fire afghanske piger at begå kollektivt selvmord som reaktion på, at de og deres familier havde fået afslag på asyl i Danmark. Forsøget mislykkedes heldigvis. Men som det her i avisen de seneste dage er fremgået af pigernes historier, er deres desperation den samme, som da de i fællesskab besluttede at gøre en ende på deres korte liv. Håbet om et andet liv i Danmark er dødt, mens frygten for at skulle tilbage til Afghanistan og tvangsægteskab er lyslevende. Som en af pigerne så rammende beskrev sin egen situation:

»Danmark har alt: frihed, teknologi, økonomi, uddannelse, rigdom. Det ligger for fødderne af mig, og jeg kan se det hver dag, men jeg kan ikke få del i det«.