HASTVÆRK. Kafkaske retsprincipper. Store betænkeligheder. Det er voldsomme udtryk, tidligere højesteretspræsident Niels Pontoppidan i dagens avis bruger om det forslag til rockerlov, som regeringen har fremlagt i Folketinget. Nu er højesteretspræsidenter typisk uhyre eftertænksomme folk, så selv hvis det stod alene, burde Niels Pontoppidans harmdirrende indlæg give anledning til betydelig eftertanke hos landets politikere. Men alene kan man i høj grad ikke sige, at Niels Pontoppidan står i sin kritik; faktisk har næsten hele det danske juridiske miljø taget kraftigt afstand fra lovforslaget. I sidste uge sønderlemmede professor Eva Smith forslaget i en Kronik, og høringssvarene fra Den Danske Dommerforening og Advokatrådet er blandt de mest kritiske nogensinde. Som anført flere gange på denne plads er der også meget at kritisere. Som bekendt 'glemte' justitsminister Lene Espersen i strid med al praksis at tage folk fra universitetsverden, dommerstand og forsvarere med i arbejdsgruppen, som udelukkende bestod af repræsentanter fra politi og anklagemyndighed. Det har sat sine tydelige præg på substansen i forslaget. SOM PONTOPPIDAN anfører, vil oplysninger nemlig fremover i visse tilfælde kunne hemmeligholdes over for den sigtede og dennes forsvarer. At det gør det vanskeligt at forsvare sig, siger sig selv, og kombineret med adgangen til at bruge civile agenter forrykker forslaget efter hans mening balancen mellem hensynet til at opklare forbrydelser og have en fair rettergang, »i et omfang som må give anledning til store betænkeligheder«. Så store, at han mener, at man burde genoverveje, om forslaget i det hele taget ikke er i strid med den europæiske menneskerettighedskonvention. Store ord for en ellers forsigtig topjurist, men hvor ufatteligt det end virker, synes det at prelle fuldkommen af på regeringen, der med statsminister Anders Fogh Rasmussens arrogante udtryk tager kritikken »i stiv arm«. Og det kan være, men det burde hverken regeringen eller de øvrige partier i Folketinget gøre. Bekæmpelse af rockere er bestemt vigtigt, meget vigtigt endda, men ikke på bekostning af helt afgørende retssikkerhedsgarantier. Det burde være børnelærdom, særlig for et liberalt parti som Venstre.