Tjulahop, hvor det gik på boligmarkedet, dengang i 00’erne.

Intet kunne stoppe os, og ingen kunne nå os. Forrest i feltet lå bankerne og realkreditinstitutterne, der med politikernes velsignelse fandt på et utal af finansieringsprodukter – det ene mere sindrigt end det andet. Priserne steg, profitterne røg i vejret, det samme gjorde humøret. Åh, det var skønt at være boligejer. I slutningen af 2008 gik det galt, helt galt. Champagneglasset væltede, og boligboblen fes ud. Kombinationen af mere end ti års konstant deregulering af lånemarkedet og en fatal fastfrysning af ejendomsværdiskatten fra 2001 havde fået fundamentet til at ryste. Alt imens de ansvarlige politikere havde lukket øjne og ører for alle faresignaler. LÆS OGSÅNykredit vil tvinge danskerne til at tage fastforrentede lån Det er skæbnens ironi, at Danmark indtil 1990’erne havde et af verdens mest solide realkreditsystemer. Men mod slutningen af årtiet kom først rentetilpasningslånene, siden de afdragsfrie lån, og da boligøkonomer i 2007 kunne ane, at festen var ved at fuse ud, indførte branchen de såkaldte Særligt Dækkede Obligationer.